For at gøre det nemmere at sammenføre fugle, vil jeg foreslå følgende:
At lade dem flyve sammen ude så mange timer som muligt.
Det er ofte en
bedre måde for dem at lære hinanden at kende på, og de har mulighed for
at flyve væk fra hinanden.
Lav gerne en landingsbane - legestativ - eller fugletræ til dem uden for buret.
I buret skal der være rigeligt med grene, så der ikke bliver kamp om siddepladserne.
Særligt øverst i buret er det vigtigt, at der er gode grene (evt. to gynger) til dem at sove på.
Derudover er det en god ide med ekstra madskåle. Man kan købe
sådan nogen til at hænge i tremmerne. Dem kan du sætte ved grenene, så
opstår der heller ikke uenighed om maden.
Læg lidt hirse eller anden favorit spise ovenpå deres bur, så de har noget at være fælles om, når de er ude sammen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.